HACCP
Jyden Workwear’s HACCP program er testet på Hohenstein Instituttet i Tyskland og er certificeret efter DIN 10524. Certificeringen sikrer, at vores tøj opfylder de hygiejnekrav, der er til arbejdsbeklædning i levnedsmiddelsektoren. Udover hygiejnekravene er certificeringen også en godkendelse af tøjets komfort.
Retningslinjerne inddeles i tre risikoniveauer. Vores HACCP program er certificeret til alle tre niveauer og kan derfor anvendes inden for al levnedsmiddelproduktionen. Tøjet opfylder samtidig de højeste krav på det farmaceutiske område med undtagelse af Clean Room.
Risikoklasse 1:
Lav hygiejnerisiko. Der arbejdes med levnedsmidler, der ikke er let fordærvelige. Beklædningens beskyttelsesfunktion er mindre betydelig, da levnedsmidlerne er beskyttet af emballage.
Risikoklasse 2:
Høj hygiejnerisiko. Der arbejdes med upakkede og let fordærvelige levnedsmidler. Tøjet skal have et højt sikkerheds- og beskyttelsesniveau, især i de tilfælde hvor levnedsmidlerne ikke forædles og dermed steriliseres. Til denne kategori hører også levnedsmidler, der senere bearbejdes yderligere.
Risikoklasse 3:
Højeste hygiejnerisiko. Der arbejdes ofte med meget let fordærvelige fødevarer, der ikke kan stabiliseres ad teknologisk vej, og hvor mikroorganismerne i fødevarerne kan være sygdomsfremkaldende. Tøjet skal have en høj beskyttelsesfunktion.
For mere information om HACCP:
www.teknologisk.dk


